Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser finder anvendelse på aftaler om køb af varer hos Naturengens webshop. For at gennemføre et køb, må du acceptere betingelserne.

 

Generelle oplysninger

Naturengen ApS (binavn til Tobias Dam ApS, herefter "Naturengen") ejes og drives af Sandra Engen.

Naturengen
Saunte Bygade
DK-3100 Hornbæk
CVR nr. 34710767

shop@naturengen.dk
31388131 - mandag til fredag kl. 9.30-14*

(*Bemærk, at jeg driver min webshop sideløbende med, at jeg er meget i naturen/yder haverådgivning og er MOR, så jeg kan ikke altid garantere telefonisk besvarelse. Læg en besked og jeg ringer tilbage - eller benyt med fordel mail eller sociale medier:)).

 

Om Naturengen

Jeg ønsker at sælge varer, der tager hensyn til vores miljø og understøtter danske eksperter og iværksættere, men allerhøjest vægter jeg produkter, der hjælper og motiverer til mere haveglæde i den biodiversitets- og klimavenlige have. Det gælder både børn og voksne. Læs mere under den enkelte vare, hvor jeg uddyber hvorfor det er valgt til webshoppen.

Frø af blomsterarter og andre urter er altid hjemmehørende, medmindre andet er anført under det enkelte produkt.

 

Betaling og sikkerhed

Priserne hos Naturengen er i danske kroner (DKK) og inklusiv 25% moms, men eksklusiv leveringsomkostninger.

Det er sikkert at handle i Naturengens webshop, hvor du kan vælge at betale med enten MobilePay eller betalingskort.

MobilePay

Hos Naturengen kan du vælge at betale med MobilePay. Ved dette valg skal du indtaste dit telefonnummer for efterfølgende at godkende betalingsanmodningen på din smartphone. Beløbet trækkes fra det betalingskort, du har knyttet til din MobilePay-konto. 

Betalingskort

Naturengens webshop modtager betaling med følgende betalingskort: VISA-Dankort, MasterCard, VISA, AMEX og VISA Electron. Der er ikke gebyr ved betaling med betalingskort.

Ved brug af betalingskort skal du opgive dit kortnummer, kortets udløbsdato og tre kontrolcifre. For at beskytte dine kortoplysninger håndteres betalingen af PENSOPAY, der er godkendt og certificeret betalingsmodulleverandør. PENSOPAY sørger for, at alle oplysninger behandles krypteret, så hverken vi eller andre kan få adgang til dine kontooplysninger. Naturengen modtager kun de oplysninger, som er nødvendige for at ekspedere din ordre.

Naturengen trækker først pengene fra din valgte konto, når ordren afsendes. Der trækkes aldrig et større beløb end det, du har godkendt ved købet.



Kvittering og ordrebekræftelse

Du vil automatisk få en mail som kvittering for, at jeg har modtaget din ordre umiddelbart efter check-out. I denne kan du se, hvilke varer du har bestilt, til hvilken pris samt den valgte leveringsform. 

Ordrebekræftelsen er først bindende fra Naturengens side når lagerstatus er bekræftet og varerne afsendes fra vores lager. Ordrebekræftelsen sendes ligeledes på mail.

 

Fragt og levering

Jeg sender med DAO og PostNord, og du kan vælge enten levering til din adresse eller pakkeshop. Prisen for fragt inklusiv ekspedition fremgår tydeligt på bestillingssiden. Henter du mod ikke din bestilling i evt. pakkeshop og den bliver returneret til os, skal du betale porto og administrationsgebyr ved fremsendelse igen.

 

Levering i Danmark

Fragtprisen med DAO Shop i Danmark lyder pr. 1.2.2022 på 29,- uanset ordrestørrelse.

Varerne afsendes typisk hurtigst muligt inden for 3 hverdage, men der kan komme forsinkelser i forbindelse med sygdom og fravær - hold dig meget gerne opdateret i stories på Instagram og opslag på Facebook.

Du er altid velkommen til at notere i bemærkningerne, hvis ordren haster eller kontakte mig via shop@naturengen.dk for mere konkret leveringstid inden du bestiller.

Hvis du har bestilt flere forskellige varer, kan de alt efter ordrestatus blive afsendt separat. I disse tilfælde vil du ikke altid modtage alle varer samtidigt, men du vil få direkte besked og du vil ikke blive opkrævet ekstra i fragt.

 

Levering til udlandet

Jeg sender som udgangspunkt kun til Danmark. Jeg sender som udgangspunkt ikke til Grønland og Færøerne. 

 

Særlige ønsker

Har du særlige ønsker i forbindelse med forsendelse og levering, så kontakt mig via mail eller Instagram/Facebook Messenger inden du bestiller.

 

Uafhentet pakke i pakkeshop

Ved uafhentede pakker hos pakkedistributøren, som sendes tilbage til Naturengen, fremsendes et nyt link til betaling af ny fragt samt administrationsgebyr på 12,-, som betales inden ordren kan fremsendes igen. 

Hvis ordren fortrydes, fremsendes link til betaling af returfragten (Naturengen opkræves for al returfragt, også for uafhentede pakker), hvorefter der kan gennemføres en tilbagebetaling af ordren. Husk at give skriftlig besked om fortrydelsen inden varen sendes retur fra pakkeshop.

Se øvrige betingelser for Fortrydelsesret og returnering af varer herunder.

 

Fortrydelsesret og returnering af varer

Jeg giver i Naturengen 14 dages fortrydelsesret regnet fra den dag, du modtager den sidste vare i ordren. 

Du kan ikke fortryde et køb ved blot at nægte modtagelse/afhentning i pakkeshop uden samtidig at give mig meddelelse om dette.

Har du fortrudt et køb, skal du inden 14 dage gøre mig tydeligt og skriftligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret.

Det skal gøres på mail til shop@naturengen.dk med oplysninger om ordrenr. samt navn, telefonnummer og adresse.

Herefter modtager du instruktioner til returnering af varen. Varen sendes til Naturengen att: Sandra Engen, Saunte Bygade 27, 3100 Hornbæk.

 

Returvarer

En vare, der fortrydes, skal fremstå som ny ved returnering. Er varen forringet i værdi ved tilbageleveringen til Naturengen, og skyldes det, at du har undersøgt og brugt den mere, end man typisk må i en fysisk butik, kan du forvente at blive modregnet en værdiforringelse i returbeløbet.

Er varen taget i brug, har du stadig fortrydelsesret, men du skal selv betale for værdiforringelsen, som bliver vurderet af os.

 

Returfragt

Du skal selv betale for returnering af varen. Du kan nemt købe pakkelabels på guloggratis.dk/pakkepost. Husk at få en kvittering på SMS ved afsendelse.

Returnering skal ske til Naturengen att: Sandra Engen, Saunte Bygade 27, 3100 Hornbæk. 

Jeg anbefaler at du vælger DAO med hjemmelevering eller levering til Pakkeboks Flügger Hornbæk, alternativt GLS til I Knit, Hornbæk

 

Tilbagebetaling

Jeg tilbagebetaler det beløb, du har betalt for varen, når jeg har modtaget den retur i ny stand. Beløbet udbetales til den konto du anvendte ved købet inden 14 dage fra modtagelse af varen.

Jeg refunderer også dine leveringsomkostninger, hvis du ikke beholder andre varer i ordren.

 

Ombytning

Jeg ombytter ikke varer. Ønsker du at bytte en vare til en anden, bedes du i stedet returnere den vare, du ikke ønsker  (se ovenfor om fortrydelsesret) og efterfølgende selv bestille den nye vare påny.

 

Reklamationsret

Naturengen giver i henhold til købeloven 2 års reklamationsret, som dækker fejl og mangler, der var til stede, eller hvor årsagen var til stede, da du fik varen leveret.

Reklamationsretten gælder for fejl og mangler i materiale og/eller fabrikation og ikke for skader opstået ved almindeligt slid eller forkert behandling af produktet.

Reklamationsretten ved frø er betinget af deres begrænsede levetid, hvorfor denne er forringet til 6 måneder fra modtagelse af varen. Bemærk at mange forhold som opbevaring, vind, temperaturer, nedbør, udtørring, sol/skyggeforhold, dyreliv (sultne fugle inkl.), jordforhold, m.m. kan påvirke frøenes spiringsevne og at jeg derfor udbeder grundig fotodokumentation af processen, jorden, omgivelserne, evt. spirer samt ordredetaljer for at kunne vurdere, om reklamationsretten er gældende for dit køb.

Modtager jeg mere end én reklamation på samme frøblanding/sort fra uafhængige kunder inden for samme sæson, vil jeg foretage spiringstest af blandingen/sorten samt kontakte leverandøren.

Du kan læse min såvejledning her. Bemærk, at det altid er på eget ansvar at forsøge sig med såning uden for de anbefalede perioder/anvisninger, selvom jeg på Naturengen selv deler gode erfaringer herved og altid anbefaler at afprøve nye metoder for at styrke erfaringer, viden og pirre nysgerrigheden. :)

 

Benyttelse af reklamationsretten 

Du skal kontakte Naturengen på mail shop@naturengen.dk, når du har konstateret fejlen/manglen ved dit produkt (se herover særligt for plantefrø).

Du skal beskrive, hvad der er i vejen med varen, sende fotodokumentation og oplyse ordrenummer og -dato samt ordregivers navn, adresse, telefonnummer og mail. Dette kan også gøres ved at vedhæfte ordrebekræftelsen for købet.

En rettidig, berettiget reklamation betyder, at du enten kan få en ny vare, få varen repareret, få prisafslag eller få pengene tilbage afhængig af den konkrete situation.

 

Personoplysninger

Når du handler hos Naturengen behandler jeg følgende personoplysninger om dig: navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse samt oplysninger om, hvad du har købt og eventuel pakkeshop. Jeg bruger oplysningerne for at kunne levere varer til dig.

Sendes varen direkte fra vores leverandør, videregiver jeg oplysninger, for at leverancen kan gennemføres.

Du modtager ordrebekræftelse på mail og dit telefonnummer anvendes i forbindelse med levering (SMS-advisering). Adresseoplysninger videregives til det valgte fragtfirma. Navn, adresse og i visse tilfælde telefonnummer og e-mailadresse, der er er oplyst ved bestilling, kan fremgå af adresseetiketten på pakken.

Videregivelse og opbevaring af persondata vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

I henhold til bogføringsloven gemmer Naturengen oplysningerne om dit køb i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne stammer fra.

Som kunde har du altid mulighed for at få oplyst, hvilke data vi har registreret om dig.

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine persondata i Naturengens privatlivspolitik.

 

Cookies

Naturengens website naturengen.dk samt webshop shop.naturengen.dk bruger cookies i forbindelse med dit besøg og dit køb, fx oplysninger om indholdet i din indkøbskurv. Vi indsamler ikke flere oplysninger, end det er nødvendigt for at kunne gennemføre en handel.

Du kan læse Naturengens cookiepolitik her.

 

Klagemulighed

Hvis du har behov for at klage over et produkt i Naturengens webshop, bør du først kontakte mig. Kan vi mod forventning ikke blive enige om en løsning på problemet, har du mulighed for at starte en klagesag hos Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.

Læs mere hos Nævnenes Hus og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

 

Opdateret 3. februar 2022

Få mere liv i haven - og opdag det der er! - med Naturengen:

Frøblanding: Dansk Vildeng - 28 arter uden græsser
Frøblanding: Naturengen 2021 - med 41 hjemmehørende arter (UDGÅR)
Tilbud