Såvejledning - vilde blomster
Giv dit bidrag til biodiversiteten og den danske natur ved at skabe en blomstereng eller anlægge et bed med vilde blomster fra Naturengen i din have. Se her hvordan, trin for trin:
Såtidspunkt
🍂 Det bedste såtidspunkt er i efteråret (august/september) - lige præcis, som det er store 'kaste frø'-tid i den vilde natur.
Ved at udså en hjemmehørende frøblanding om efteråret, vil mange af de 2-årige blomster allerede nå at fremspire, overleve vinteren som kimplanter og blomstre allerede den første sommer. Ved efterårssåning vil se 1-årige blomster, og mange af de flerårige, tilmed blomstre tidligere på sommeren, til glæde for dig og vores bestøvere!
🌱 Foråret, når jorden lunes (april-maj) giver sikker spiring, her skal du blot være opmærksom på det kontinuerlige behov for vanding.
Ved at så om foråret, kan du først forvente at se blomst på de 2-årige blomster året efter - men du kan stadig glæde dig til fuldt blomsterflor af både de 1-årige sommerblomster og de flerårige!
Tip! Er du bange for om dyre/svampelivet tager sig af retterne over vinteren ved efterårssåning? Så tyndt og gem halvdelen af dine frø til om foråret - dem kan du efterså med, hvor der ikke er spiret noget frem, når du når slutningen af april. På den måde får du også længere og mere varieret blomstring det første år!
Bonus til de legesyge/"os-der-ikke-kan-vente-på-foråret!"
❄️ Som udgangspunkt kan de fleste danske vilde frø sås hele året - også om vinteren. Som i naturen, hvor millioner af frø ligger i frøbanken under vores fødder, er frøene tilpasset til at afvente det rette spiringstidspunkt, og visse af dem har faktisk brug for frost for at kunne spire. Hvis du vælger at udså i løbet af vinteren, kan du med fordel bruge ovennævnte tip med at gemme lidt til eftersåning om foråret - og dæk evt. såstedet til med fiberdug, så de vintersultne fugle ikke går ombord i dine dyrt indkøbte blomsterfrø.
Valg af såsted
Læs altid under det enkelte produkt - der kan løbende komme flere frøblandinger/sorter på lager, som kræver særlige såforhold. Såforhold omhandler fx sol, skygge, dræningsforhold, næringsindhold etc.
☀️🪨 For frøblandingerne Naturengen 2021 og Dansk Vildeng uden græs er de optimale forhold fuld sol, veldrænet jord - til tider tør - med lav næringsværdi.
🌳🌦 Mange af urterne i Naturengen 2021 og Dansk Vildeng uden græs-frøblandingerne trives dog også rigtig flot både i halvskygge og i almindelig til fed havejord, som holder bedre på fugten.
Begge blandinger anbefales til den almindelige villahave grundet den store og varierede urtesammensætning.
🌬🦋 Vælg et sted med læ og varme (eller skab det selv), hvis du drømmer om store mængder sommerfugle og bier på dit vilde stykke - det er alfa omega for de koldblodede flyvere.
Tip! Eksperimenter med såsted og jordforhold forskellige steder i haven/bedet og se, hvordan frøblandingerne udvikler sig forskelligt!
Forberedelse af jorden
🌾 Grav græstørven væk (dvs. græs med rødder), hvad enten du ønsker at anlægge en blomstereng eller et blomsterbed.
✋🏼 Fjern anden vegetation inkl. rødder. Fjern især de livskraftige flerårige urter, som fx skvalderkål (inkl. dens hvide sprøde rødder), brændenælder (rødlige og gullige stærke, slanke rødder), gråbynke, tidsler. Disse urter har biodiversitetsmæssigt rigtig gode egenskaber og er velkomne i den insektvenlige have - men de overtager hurtigt for urterne i blandingen, hvis de deler pladsen.
🔀 Løsn jorden i overfladen med et greb eller en spade, riv let og tilfør evt. alm. havejord eller uvasket sand/grus, hvis du ønsker naturengsstykket i niveau med det omkringliggende. Er sandet groft eller virker vasket (er ofte mere lyst end brunt) kan det fordel rives lidt sammen med havejorden under.
⛽️ 🚫 Undgå gødning, kompost og gift. Rødder på kimplanter tåler ikke jord med for høj næringsværdi i jorden, så undgå al gødning og kompost på stykket både før og efter såning. Det gælder i øvrigt i hele naturengsstykkets levetid - vilde planter behøver ikke tilført næring og det er de nøjsomme af dem, der er i stærk tilbagegang i Danmark. Undgå også altid gift i haven - fordi det er #sundfornuft.
🌸 Brug af sand eller grus er på ingen måde nødvendigt, men har den fordel, at det trækker næringsværdien i jorden ned, hvilket afføder mindre planter, som med mere luft og lys i mellem sig, skaber bedre spirebetingelser for de nøjsomme (og mindre almindelige) urter i frøblandingen. Dermed opnår du en mere varieret blomstring - altså flere blomster over længere tid.
Tip! Brug helst sand eller grus, du eller dine naboer alligevel har til overs. Har I en sandkasse, som ungerne alligevel aldrig bruger? En fliseterrasse, der alligevel skal indskrænkes? Overskydende grus fra et byggeprojekt? ♻️ Sand og grus er en begrænset ressource og bør anskaffes og bruges med omtanke.
Udsædsmængde
⚖️ Hvor mange frø skal du så? Frøblandinger med hjemmehørende arter skal kun udsås med 1-2 gram pr. kvadrameter. Naturengen anbefaler kun 1 gram pr. kvm. af flere årsager:
🔎 Læs på din pakke, hvor mange kvadratmeter indholdet rækker til og gå efter dét. Da der er tilsat frøfyld til blandingen er pakken betydeligt tungere end det købte antal gram og du kan ikke veje det af selv (kontakt mig inden bestilling, hvis du har behov for at modtage frøfyld og frø separat).
Frøfyldet består af tørret majsgranulat og anvendes for nemmere håndtering og bedre fordeling frøene, samt for få dem alle med ud af pakken - nogle af dem er så små og uanseelige, at du ikke selv vil bemærke dem i blandingen.
Tip! 🐭 Muldvarpen og mosegrisen er blevet nogle af mine yndlingsdyr - for de forærer mig ofte tilfældigt fordelte jordskud i hobevis, som jeg kan rive ud og så i, helt uden hårdt arbejde. I like it easy! De er i øvrigt mere hjælpedyr end skadedyr, er med til opretholde balancen i jorden og et tegn på, at din er fuld af liv.
Udsåning
🌬 Spred frø og frøfyld på det på pakken angivne antal kvadratmeter. Så hellere for tyndt end for tæt!
🤝 Sørg for at frøene får jordkontakt - uden at tildække dem helt. Spred ca. 1 mm alm. havejord/sand/grus over og pres forsigtigt frøene mod jorden med hånden eller et haveredskab. Du kan også vande godt igennem med blid brus i stedet, så jorden pakkes om frøene.
Tip! For lettere udsåning og jævnere fordeling kan du evt. blande frø og frøfyld med en spand sand eller grus inden fordeling - og sørg for at tømme spanden helt. De mindste frø er mindre end et sandkorn.
Så er det bare at vente!
💦 Hvis du har valgt forårssåning, skal du vande jævnligt og holde jorden fugtig indtil at spirerne har fået godt fat og planten har sat sit første sæt 'karaktérblade' - dvs. det første sæt blade, der differentierer den plante fra andre arters (kimplanters blade til ofte hinanden til forveksling). Hvis du stopper med at vande inden eller holder pauser, risikerer du, at der dannes en hård jordskorpe, som spirerne ikke kan arbejde sig igennem.
🧘🏽 I øvrigt kan du bare holde inde med vandingsarbejdet. Vilde hjemmehørende planter er programmeret til at kunne klare udsving i vejrforholdene og kan oftest godt klare at 'gå i hvile' under eksempelvis tørke, for så at vågne op til dåd, når fugten igen melder sig. Lad vejret stå for naturens gang - det er lettere sagt end gjort for de fleste!
Tip! Saml og brug regnvand, hvor du kan i haven. En lille regnvandstønde for foden af hønsevolierens eller brændeskurets tag, kan ofte samle nok til tomat- og jordbærplanterne. Har man brug for mere, er en palletank fra DBA for foden af hustaget hurtigt tjent ind igen. Både planterne og vores hårdt pressede grundvand vil være dig dybt taknemmelig! 💙
Pleje af det vilde bed/vildengen
Når først bedet er anlagt, er der anlagt for good.
🌈 Et bed/en eng med de her på siden nævnte frøblandinger vil udvikle forskelligt fra år til år, da de både indeholder 1-årige sommerblomster samt 2- og fler-årige urter og udvikler sig efter vind, vejr og jordbundsforhold, år efter år. Det er en spændende proces at følge med i!
⛏ Lugning
... er stadig påkrævet i det vilde bed, hvis du ønsker at det er de udsåede arter, der dominerer. Det kan blive nødvendigt løbende at luge de urter, du indledningsvis fjernede fra stykket, bort - skvalderkål, tidsler, brændenælder, gråbynke og især plænegræsser kan hurtigt kvæle de nøjsomme urter (for at afhjælpe dette, er der tilsat Liden Skjaller til Naturengen 2021-blandinden, der snylter på græsser og hjælper med at holde dem i ave). Vær også opmærksom på andre urter der kan være tilført med havejord og nye urter, der vælger at fremspire ved rydning og forstyrrelse af jorden (det er kun naturligt at der ligger frø i frøbanken; visse frø kan ligge i dvale i flere hundrede år!).
✂️ Klipning
... er kun påkrævet én gang om året og anbefales omkring slut august/start september, hvor det er tørt, nemmest at slå og har kastet frø. Det slås mest bedst med le, da det skåner flest insekter på stykket, samt planternes frø.
🦔 Lad afklippet ligge i en uges tid, så det kan nå at kaste de sidste frø (eller saml dem selv ind til nye bede næste år) inden det fjernes og lægges på komposten eller kvasbunken til pindsvin, mus, snoge, biller, svampe m.fl.
💐 Du kan dog med fordel klippe/plukke flere gange i løbet af sommeren ned til 8-10 cm for at forlænge blomstringen og give lys til evt. nye planter i bunden, der higer efter lys. Des mere varieret du klipper, des mere varieret blomstring til dig og insekterne!
Når du fjerner afklippet en eller flere gange årligt er du med til at sænke næringsværdien i jorden, og det er som nævnt kun godt på vildengen!
Tip! Nåede du ikke at klippe ned med le i september? Ro på - bare du klipper og fjerner afklip inden marts, skal du nok stadig nå at få et flot resultat sommeren efter! Og orker du ikke leen, så fat bare buskrydder eller græsslåmaskinen - det vigtigste er at få det slået og fjernet. Gå evt. stykket igennem med en ruskende rive først, så er der en chance for at en del af dyrene kryber i skjul i jordhøjde. ✌🏼
Tip til indretning
🌬 Skab læ omkring bedet - det kan være med større hjemmehørende planter eller frugtbuske, et kvashegn, en brændestabel, en jordbunke eller noget fjerde. Det tiltrækker sommerfugle og vilde bier og giver husrum til en lang række andre dyr!
🏜 Skab varme i og omkring det solbeskinnede bed. Brug sten! Sten i bunker, sten som gærde, sten som bedafgrænsning - det hele tæller og giver sommerfugle, bier, snoge og andre koldblodede insekter og dyr en tiltrængt hvile- og genopvarmningsplads efter måltidet i blomsterne.
🥣 Sæt en vandskål med landingsplads i bedet til dyrene - hvis ikke du har et vandhul i haven i forvejen. Insekterne bliver også tørstige i varmen og der er rigtig langt mellem vandhullerne i 2022s Danmark. Landingspladsen kan være en flad sten eller en pind, der skråner ned i underskålens vand.
💆🏾♀️ En bænk, eller endnu bedre, et tæppe i jordhøjde kan også anbefales - det er nemlig tid til, at du sætter dig ned og nyder det liv, du har skabt plads til i din have. Eller til en lur til den beroligende summende lyd og dine børns latter, mens de fanger endnu en livlig græshoppe!
Tip! Husk også at holde øje med nattelivet i din eng/dit bed - det er ikke kun bier og dagsommerfugle, den kan tiltrække. Hold udkig efter store eller farverige natsommerfugle ... og kig op! Måske de truede flagermus har fået øje på det liv, din have nu rummer og har valgt den som aftenenes restaurant ved tusmørke? 🦇 #dethelehængersammen #ogdesigertak
God fornøjelse! 💜
Dansk Vildeng uden græs
Frøblanding med vilde blomster - uden græs
28 hjemmehørende arter
Flerårig blanding med 28% hjemmehørende blomster, velegnet til haver, rabatter og andre arealer med almindelig til tør jord. Arterne i blandinden foretrækker fuld sol, men kan også trives i halsskygge. Blandingen vil ændre karakter år efter år - samt efter jord- og vejrforhold.
Alle 28 arter er hjemmehørende og frøene er avlet i Danmark fra danske frøkilder.
Læs mere om jordbund m.m. i såvejledningen her.
INDHOLDSFORKLARING
***** denne liste er under udabejdelse *****
1. Almindelig kællingetand ·· Lotus corniculatus
Værtsplante for rigtig mange arter, bl.a. en lang række af vores sommerfugle, bl.a. den sjældne Spættet gråbåndet bredpande, Grøn busksommerfugl. Orange høsommerfugl, Foranderlig blåfugl og Almindelig blåfugl. Hold også øje med den flotte rødplettede Seksplettet køllesværmer og dens gul-sorte larver, som vi også skal passe særligt på.
Kællingetand en af de blomster, der besøges af flest forskellige arter bier, især dem, der er afhængige af nektar og pollen ærtebomstfamilien.
Kællingetand er en frodig og gul blomst af ærteblomstfamilien. Flerårig, blomstrer først på 2. året. Trives også på næringsfattig, tør jord.
Om frøene:
Blandingen indeholder både Kællingetand dyrket fra danske, vilde frøkilder samt (landbrugs)sorten LEO - også denne godkendes umiddelbart af insekterne som værtsplante.
2. Kornvalmue ·· Papaver rhoeas
Er ikke kendt som værtsplante for arter, der lever specifikt af Kornvalmue. Den producerer ikke nektar, men blomsterne ernærer en række andre insekter og organismer - samt besøges af humlebier og enlige bier for deres pollen.
Den kendte røde sommerblomst = er et-årig. Selvsår kun i ringe grad på egen hånd, da den kræver forstyrret jord for at spire. Man kan selv høste frø og så dem påny, hvis man ønsker dem år efter år.
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
3. Kornblomst ·· Centaurea cyanus
Værtsplante for natsommerfuglen Kornblomstfladmøl og nektarplante for især humlebier og vilde bier.
Blå sommerblomst = er et-årig. Selvsår kun i ringe grad på egen hånd, da den kræver forstyrret jord for at spire. Man kan selv høste frø og så dem påny, hvis man ønsker dem år efter år.
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
4. Cikorie ·· Cichorium intybus
Værtsplante for bl.a. Cikorieuglen, men er mest kendt for sin funktion som nektarplante for bier, der er afhængig af nektar fra kurvblomstfamilien, bl.a. Pragtbuksebi og Tornbi. Besøges også af andre bier samt af sommerfugle.
Blå, rank blomst fra kurvblomstfamilien. Er flerårig, blomstrer som regel først på 2. året.
Bemærk: Cikorie kan blive op til 2 meter i højden på næringsrig jord, men tåler hyppig klipning (kan evt. høstes til køkkenet), hvis man vil give plads til de øvrige blomster og trække næring ud af jorden. Væksten vil over tid blive mere kompakt, som næringsværdien sættes ned - blomstringen fortsat rig.
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
5. Alm. Røllike ·· Achillea millefolium
Værtsplante for mange arter, herunder Røllikeblomstervikler, den smukke Brun bjørnespinder, Rødfrynset bjørn og en række andre natsværmere og pragtugler. Tiltrækker generelt mange insekter som svirrefluer, bier, sommerfugle, biller og bladtæger.
Røllike er en fortrinlig flerårig urt af kurvblomst-familien, der kan trives næsten overalt, hvor der er lyst. Den trives fint i tørke og selvsår velvilligt. Farven er hvid, til tider rosa.
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
6. Hvid Okseøje ·· Leucanthemum vulgare
Værtsplante for mange arter som fx Kåbeugle og Røllikeblomstervikler, men mest kendt er den for at tilbyde meget pollen og nektar til vilde bier, humlebier, svirrefluer og sommerfugle samt frø til fugle og insekter.
Flerårig kurvblomst, der blomstrer på 2. året, hvor den godt kan dominere i et års tid eller to, hvorefter andre blomster vil komme til. Kan trives i næsten alle jorde, dog ikke i regnbedet. Du kender den måske som Marguerit - Danmarks nationalblomst. Bruger du den som snitblomst, vil du forlænge blomstringstiden.
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
7. Farvegåseurt ·· Anthemis tinctoria
Kendt vært/fødeplante for visse biller og møl, men i Danmark er den mest kendt for at tilbyder pollen og nektar til enlige bier og humlebier - især til de, der er afhængige af kurveblomster.
Gul blomst af kurvblomstfamilien. Den er flerårig og kan være meget frodig på alm. havejord de første år, hvorefter den bliver mindre dominerende. Lang blomstringstid, har fået sit danske navn pga. sine plantefarvnings-egenskaber.
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
8. Blåhat ·· Knautia Arvensis
Værtsplante for en lang række arter - faktisk er det en af de blomster, der tiltrækker flest arter i Danmark, og så er den eneste fødekilde for Blåhat-jordbien, Blåhat-langhornsmøl og Blåhat-blomstertæge. Orange jordbi går kun på kartebollefamiliens blomster, herunder Blåhat, og så er der også den skønne Pragtbuksebi, der, ja, ligner en bi med store orange bukser på. Den går kun på kurvblomster - og blåhat. Frøene spises af fugle og insekter.
Blåhat er en blålilla blomst af kartebollefamilien, der er et must i en hver biodiversitetsvenlig (vild) have. Den er flerårig, selvsår gerne - og nye planter dukker gerne op nye velegnede steder, da myrerne transporterer de klistrede, olieholdige frø rundt omkring. Den trives især godt i sandet jord og er robust, når veletableret.
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
9. Klinte ·· Agrostemma githago
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
10. Smalbladet klokke ·· Campanula persicifolia
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
11. Gul snerre ·· Galium verum
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
12. Prikbladet Perikon ·· Hypericum perforatum
Om frøene:
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
13. Merian ·· Origanum Vulgare
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
14. Hulkravet Kodriver ·· Primula veris
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
15. Blåklokke ·· Campanula rotundifolia
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
16. Nælde-klokke ·· Campanula trachelium
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
17. Alm. knopurt ·· Centaurea jacea
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
18. Knoldet mjødurt ·· Filipendula vulgaris
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
19. Tjærenellike ·· Lychnis viscaria
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
20. Trævlekrone ·· Silene flos-cuculi
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
21. Skov-forglemmigej ·· Myosotis sylvatica
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
22. Dunet vejbred ·· Plantago media
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
23. Alm. brunelle ·· Prunella vulgaris
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
24. Nikkende limurt ·· Silene nutans
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
25. Dagpragtstjerne ·· Silene dioica
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
26. Moskus katost ·· Malva moschata
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
27. Slangehoved ·· Echium vulgare
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.
28. Blæresmælde ·· Silene vulgaris
Værtsplante for en række sommerfugle, herunder Sortåret Dværgmåler, men også for Blæresmældebladlus. Tiltrækker især natsommerfugle (også kaldet ugler), da den kun dufter om aftenen, men også bier og dagsommerfugle besøger den.
Hvid blomst med oppustet rosa bæger (ligner en lille, nikkende ballon), er flerårig.
Om frøene:
Avlet i Danmark fra danske, vilde frøkilder.