Medieomtale

Magasinet Bornholm no. 33 - forår 2024

’Jeg ønsker at være en del af løsningen, ikke problemet’ Sandra Engen er en engageret fortaler for flere vilde haver i Danmark og står bag webshoppen Naturengen med base i Listed

"Sandra Engen ser desuden frem til denne sommer, hvor hun skal bidrage til en kampagne af Danmarks Naturfredningsforening Bornholm. Kampagnen har til formål at udbrede en vildere havekultur, og dermed støtte biodiversiteten, på øen – Jeg er bl.a. også blevet officiel leverandør til foreningen Vild med vilje, der arbejder for den samme sag – det er jeg superstolt over og ser som en blåstempling. Jeg er jo ikke biolog, jeg er autodidakt, men det skal ikke være en hindring; jeg ønsker at være en del af løsningen, ikke problemet, fastslår hun."

Trykt pg online magasin/avis, husstandsomdelt til helårshuse på hele Bornholm samt tilgængelig for turister og sommerhusejere på færgen, i lufthavnen, i butikker, velkomstcentret etc. (Alle ældre udgivelser kan du finde her).

Du kan læse resten af artiklen og få 9 konkrete tips til mere biodiversitet i haven i Magasinet Bornholm #33 lige her (side 42-44). 

Af redaktør Tina Toft Møller - Fotograf Torben Ager  

 

 

 

Bornholms Tidende: Erhvervsmagasinet

En vild startup i naturen: Naturengen er en lille vild have-webshop i Listed med store ambitioner

"'Vilde blomster' er et salgbart buzz-word, der ruges om en pokkers masse arter, der slet ikke er vilde for Danmark." "Jeg blev særligt arrig over, at planteskolebranchen på den måde forsøgte at drive rov på min uvidenhed. For nej, morgenfrue, hjulkrone, honningurt, stolt kavaler, solsikke og staudelupin er ikke vilde blomster i vores region."

Efterskrift: Jeg burde måske have tilføjet sommerfuglebusk til det svar ;) - læs mere om hvorfor i det blogindlæg jeg skrev ved dets publicering her på siden, hvorfra du også kan tilgå hele det husstandsomdelte erhvervstillæg i Bornholms Tidende samt læse interviewet. 

Af Søren Sorgenfri, journalist og forlægger

 

 

 

RADIO4

13. januar - fredag d. 13. og biodiversitetsgys! - Naturengen i 'Morgenrutinen' på RADIO4

"Dagen i dag kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på nogle... Men hvorfor er det egentlig sådan? Og hvad kan vi gøre ved en helt anden gyser, som der får hårene til at rejse sig hos andre? - nemlig biodiversitetskrisen.- Rachel Lewin Rukov

Radiosamtale med Sandra Engen, Naturengen, 13. januar 2023 kl. 05. Hør alle 55 minutter her (du bliver på Naturengen.dk).

Af Rachel Rukow, radiovært og tilrettelægger 

 

Helsingør Dagblad

Sandra vil gøre din have vild

"... men jeg tror bare, at vi skal stille os selv spørgsmålet: Hvem var her først? Helt ærligt. Hvem er vi som mennesker, at vi kan tro, at vi kan styre, at alle andre skal gå væk, for at der kan blive plads til os. Jeg bliver simpelthen så hidsig" - Sandra Engen

Trykt avis, 26. juli 2021, artikel i serie om klimaforkæmpere: Forside + side X-X

Læs det online her (kun for abonnenter) - få et sneak peak af den trykte avis her 

Af journalist Sidsel Brandt Hasberg

 

 

 

 

Natur & Miljø, Danmarks Naturfredningsforening

Æbletræernes rødder er mosegrisens livret 

"Men der er både liv og død i den vilde have, og jeg har mange andre ting at tage mig til i haven end at bekæmpe hjemmehørende dyr" - Sandra Engen

Trykt magasin NR 3, September 2021, artikel i serie om skadedyr: side 28-31
Læs det online her (frit tilgængeligt - billedet herunder er kun et uddrag) 

Af journalist Mette Iversen

 

DR Nyheder, Indland

Småbørnsfamilier forlader de største byer: Flyttestatistik har taget stort hop de seneste år

"35-årige Sandra Engen og hendes kæreste Tobias flyttede i 2015 fra Vesterbro til et gulkalket bondehus i landsbyen Saunte uden for Hornbæk. - Vi havde kendt hinanden i to og et halvt år, hvor man nok kan sige, at jeg havde været kultur-junkie inde i byen. Jeg fik simpelthen nok og havde brug for at træde ud af det, siger Sandra Engen".

Mindre bidrag af privat karakter til artikelserie om udflytning fra storbyerne, 27. juli 2021
Læs artiklen her (frit tilgængeligt)

Af Astrid ildor, Kåre Kildall Rysgaard og Sine Pam

Pensopay x Naturengen

Interview med pensopay om iværksætteri, min vej til Naturengen og selvfølgelig mere biodiversitet i haven

I marts 2022 var min betalings- og fragtløsning pensopay forbi vores daværende naturlige have i Saunte ved Hornbæk (Nordsjælland) for at få en snak om at blive haveejer, at finde meningen med at eje et lille stykke jord og at forsøge at komme til at leve af min passion: At udbrede kendskabet til de arter vi kan finde på vores egen matrikel. At eventyret starter lige ved havedøren! Min datter hoppede ind midt i optagelserne for at bekræfte udsagnet. 🥹🫶🏼

Interviewet kan også læses på skrift på pensopays blog.

Interviewet er lavet, filmet, klippet og produceret af Cecilia Sylvester Rosenkilde, Jaob Vinding og Jakob Storgaard for pensopay

 

Vild med Vilje

Introduktion til Naturengen som officiel Vild med Vilje-leverandør

I 2023 blev jeg med Naturengen optaget i netværket af officielle Vild med Vilje-leverandører. Det kan du læse meget mere om her på siden og hos Vild med Vilje.


Haveselskabet

Naturengen optræder på Haveselskabets liste over 'frøfirmaer i ind- og udland'

 

Vores Svaneke

Dejligt og vigtigt at være lokalt forankret! 🫶🏼 Naturengen er kommet med på Vores Svaneke.

Bemærk, at jeg ingen fysisk butik har, men at man altid kan vælge 'lokal afhentning' når man har gennemført en ordre i webshoppen. ☺️

 

Hornbækliv

Og før vi flyttede til familie på Bornholm, boede vi i også fine Hornbæk, hvor Naturengen tog sine første spæde skridt.

Her var Naturengen en af de første iværksætterhistorier i sektionen Iværksætteri (i Hornbæk), skrevet af Anne Gade. Du kan læse den her.

 

 

Kontakt Sandra for flere historier

Har du lyst til at bringe en historie om mere biodiversitet i haverne og et mere afslappet, nysgerrigt, forhold til de dyr og natureventyr, der venter os lige uden for havedøren? Så send en mail iværksætter-kontoret på Bornholm her! 🤓

Få mere liv i haven - og opdag det der er! - med Naturengen:

Skilte til vilde haver og andre vilde arealer

Vis omverdenen, at I sætter pris på naturen og gør jeres for at passe godt på...