Naturengen
Vilde blomsterfrø: Alm. Kællingetand ·· Lotus corniculatus
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Kællingetand er en frodig og gul blomst af ærteblomstfamilien. Flerårig, blomstrer først på 2. året, hvor den kan blive temmelig frodig.
Værtsplante for rigtig mange arter, bl.a. en lang række af vores sommerfugle, herunder den sjældne Spættet gråbåndet bredpande, Grøn busksommerfugl, Orange høsommerfugl, Foranderlig blåfugl og Almindelig blåfugl. Hold også øje med den flotte rødplettede Seksplettet køllesværmer og dens fine gul-sorte larver, som vi også skal passe særligt på.
Kællingetand en af de blomster, der besøges af flest forskellige arter bier, især dem, der er afhængige af nektar og pollen ærteblomstfamilien.
Trives gerne på næringsfattig, tør jord, men er ikke kræsen med sit voksested. Nem staude! Kan også bruges på altaner.
Så i næringsfattig jord, det vil give mindre bladmasse og flere blomster.
OBS. Disse frø kommer fra Tyskland og er en landbrugssort. Også denne godkendes umiddelbart af insekterne som værtsplante og tiltrækker bl.a. blåfugle, men giver større planter end de vildt forekommende individer (og de kan derfor trives bedre i høj bevoksning/græs, i de år hvor man arbejder med at trække næring ud af jorden).
--
Er du i tvivl om du er ved at vælge de rette frø? Prøv dig evt. frem ved at blande disse med nogle af blandingerner (for fx at tilsætte en endnu større variation af blomster) - eller så forskellige blomster i zoner inden for samme areal, alt efter fugt- og lysforhold. Og glæd dig så til at følge udviklingen!
··
Faner med flere informationer, gramangivelser, emballage, indhold, forsendelse og såvejledning kommer snart.

