Samsø Frø ·· Nicoline Hagen
Slangehoved ·· Hjemmehørende frø
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Pakke med en enkelt art fra Samsø Frø: Den smukke Slangehoved (Echium vulgare), velegnet til gruset, tør, kalkrig og og åben solrig bund. ☀️
Kan bedst sås sen vinter eller tidligt forår - direkte eller evt. i beskyttet spirebed/potte. Dækkes kun let med jord/uvasket grus.
Slangehoved er 2-årig og blomstrer derfor først på 2-året med flere spir pr. plante i juni-juli. Den bliver mellem 30 cm. og en lille meter høj.
Så to år i stræk, så du kan nyde de flotte blå spir hvert år i haven (om de trives i din jord og gerne vil selvså). 💙
Planten menes indført af munkene i middelalderen, men betragtes i dag som hjemmehørende, fordi man mener at den ville have indvandret af sig selv alligevel over de sidste halve årtusinde.
Kan sagtens sås i potte og sættes ud i din vildeng, når den har sat en fin roset det første år - så øger du dens chancer for blomstring på år to!
Du kan også blande med nogle af de andre arter - eller så i zoner inden for samme areal, alt efter fugt- og lysforhold. Og glæd dig så til at følge udviklingen!
Der er til 30+ planter i frøbrevet (se billede af bagside med frø + majsgranulat).
Frøene i pakken stammer fra Tyskland.
Om Samsø Frø
Bag Samsø Frø står Nicoline Hagen, kommunikationsdesigner og illustrator fra Kolding Designskole. Hun har særlig interesse i samfund, demokrati og videnskabelige visualiseringer - foruden natur og biodiversitet.
Nicoline Hagen står bag kollektionen, illustrationerne og designet af pakkerne fra Samsø Frø, som hun også pakker manuelt.
Nicoline stræber efter at indsamle så mange frø som muligt at hjemmehørende arter i naturen selv - se under den enkelte art, om den er håndindsamlet af Nicoline.
··
Åbn fanerne herunder for at læse mere om emballage, manglende etikettering, indhold, forsendelse og såvejledning:

