Gå til produktoplysninger
1 af 2

Nykilde

Frøblanding: Blomstrende fuger (NY)

Normalpris 99,00 kr
Normalpris Tilbudspris 99,00 kr
Tilbud Udsolgt
Inklusiv moms. Levering beregnes ved betaling.
Mængde ·· OBS! Kvm = sammenlagt FUGEFLADE (ren jord, der skal tilsås). Bemærk at mængderne her er til tynd udsåning. Læs mere i produktbeskrivelsen herunder 🌱

SÆLGES ENDNU UDEN LABELS

Flerårig blanding med 100% lave blomstrende urter til trafikerede områder - overvejende hjemmehørende arter

Velegnet til fuger mellem fliser, trædesten, i terrassen, græsarmeringen, indkørslen, stenhaver og grusbelægninger.

Kan selvfølgelig også bruges i det lave, varme bed og som kantbeplantning.

☀️🌤 Arterne i blandinden foretrækker fuld sol og varme

 

Tørketolerant urtefugeblanding

Den her fuge-frømiks af er beregnet til at gøre et eksempelvis stenbesat areal grønt igen og give lidt plads tilbage til biodiversiteten. Planterne er hjemmehørende, selvsår og vil brede sig og vokse mere sammen over årene. 

Frøblandingen indeholder:

  • Tusindfryd/Bellis ( Bellis perennis ·· hjemmehørende, livskraftig)

  • Vår-gæslingeblomst ( Draba verna ·· hjemmehørende, livskraftig)

  • Sylbladet firling (Sagina subulata ·· hjemmehørende, truet)

  • Bidende stenurt ( Sedum acre ·· hjemmehørende, livskraftig)

  • Bredbladet timian (Thymus pulegioides ·· hjemmehørende, livskraftig)

  • Krybende timian (ikke-hjemmehørende, ikke-invasiv)

Når først det er etableret, kræver det meget lavt vedligehold - men brug endelig arealet! 

Jeg tager forbehold for ændringer i artssammensætningen i blandingerne og leveringsdygtighed - Nykilde gør det bedste de kan, men nogle gange svigter høsten

 

Tæt beplatning hurtigt? Så tættere end angivet

Bemærk! Den angivne kvm-angivelse er ikke totalstørrelsen på hele det område, der skal tilsås, men et slag på tasken over hvor meget fri jord, der skal tilsås

Kvm-angivelserne herover er til ved tynd udsåning, hvor der også er plads til andre naturligt forekommende/indfløjne arter og hvor man gør brug af god tålmodighed til at lade arealet vokse sig til selv over årene.

Ønsker man hurtigere en tæt beplantning, bør man så med en tæthed der er x2-4 højere end angivet i portionsstørrelserne. 


Såvejledning fugemiks-blandingen Blomstrende fuger

  • Fjern græs, uønskede urter og rødder fra fugerne
  • Sørg for at fugerne er 1-2 cm under overkanten af belægningen, så vegetationen bliver beskyttet mod skader fra færdsel, mens planten og rodnettet etablerer sig
  • Bland frø og frøfyld (medfølger ved 5 kvm og derover) og spred det jævnt over hele arealet
  • Brug en kost til at feje materialet diagonalt ned i fugerne
  • Undgå at dække frøene yderligere til med jord
  • Uvasket sand/grus, næringsfattig jord eller lignende er at foretrække i fugerne, men blandingen er ikke kræsen, så længe at jorden er ugødet
  • Jeg anbefaler efterårssåning, hvor jorden er lun og fugtig i lang tid, så planterne kan nå at etablere sig hurtigt og godt over vinteren. Kan dog i teorien udsås hele året, bare man kan komme i jorden jf. den almene såvejledning. De spirer, når der er lune og fugt til stede
  • Bemærk at blandingen er flerårig og at den derfor blomstrer på 2. året (ved efterårssåning kan man være heldig at se blomst den først efterfølgende sommer)

DERFOR ELSKER JEG DET

Fordi døde terrasseområder er en killer! Både for nydelsen, kreativiteten og ikke mindst dyrelivet ...

ANBEFALET ALDER

Får du børnene til at hjælpe med at så, er du sikker på en vilkårlig såning, der ser naturlig ud. 😉 Jeg er dog sikker på, at voksne også kan klare det alene.

FORSENDELSESEMBALLAGE ♻️

Ser din pakke lidt træt ud ved modtagelse?

Af hensyn til miljøet pakker jeg ordrer i materialer, jeg allerede har liggende - eksempelvis genbruger jeg al den emballage, jeg får leveret varer i.

Det resulterer ofte i en knapt så køn pakke - men vi jo heldigvis alle, at det er indholdet, der tæller. 📦💜

♻️🌍 Naturengen sætter pris på, at du efter modtagelse også genbruger eller sorterer emballagen efter din kommunes anvisninger.

ER DET EN GAVE?

Notér i ordren, hvis du har bestilt en vare som gave, som sendes direkte til modtager - så skal jeg gøre mig umage med at finde den mest fresh forsendelsesemballage i genbrugssamlingen! 📦🌸

Varerne fremsendes uden prismærker.

*OBS Gaveindpakning tilbydes ikke i øjeblikket*

-